Urinvejsinfektion hos mænd

inddeles i øvre og nedre urinvejsinfektion:

  • Nedre urinvejsinfektion omfatter urinblæren og urinrøret.
  • Øvre urinvejsinfektion omfatter infektion i nyrebækkenet og selve nyren.
  • Tilstanden kan skyldes, at bakterier fra personens egen tarm spreder sig via urinrøret op til blæren.
  • Nyrebækkenbetændelse skyldes som regel en blærebetændelse, der spreder sig tilbage til nyrebækkenet.
  • Behandling med medicin i form af antibiotikakur vil hurtigt fjerne sygdommen, hvis der ikke er en bagvedliggende årsag til denne.

Læs mere om urinvejsinfektion hos mænd på sundhed.dk

 

Urinvejsinfektion hos kvinder

  • Blærekatar er en infektion i urinblæren. Den skyldes næsten altid bakterier, som kommer ind i urinblæren via urinrøret. Bakterierne fører til en betændelse i slimhinden, som beklæder indersiden af urinblæren. Slimhinden bliver rød og irriteret, og hele urinblæren bliver irritabel. Irritationen giver sammentrækninger i urinblæren og hyppige små vandladninger.
  • Vandladningen kan være smertefuld. Mange får svie og varmefølelse i underlivet efter vandladning.
  • Infektionen behandles som regel med antibiotika.

Læs mere om urinvejsinfektion hos kvinder på sundhed.dk

 

Urinvejsinfektion hos børn

  • Urinvejsinfektion er en infektion med bakterier i urinrør, blære, urinledere og nyrer.
  • Symptomerne er hyppig vandladning, svie ved vandladning, feber, påvirket almentilstand, opkastninger, mavesmerter, langsom vægtstigning.
  • Behandles med antibiotika.

Læs mere om urinvejsinfektion hos børn på sundhed.dk

 

Kompliceret urinvejsinfektion

  • En kompliceret urinvejsinfektion er en urinvejsinfektion, hvor der samtidigt er komplicerende forhold som sten eller dårlig blæretømning.
  • Alle urinvejsinfektioner hos børn, mænd og gravide kvinder regnes for komplicerede.
  • Symptomerne er svie ved vandladningen og hyppig vandladning.
  • Behandlingen er antibiotika men ofte i længere tid end ved en ukompliceret blærebetændelse. Desuden behandler man de komplicerende forhold, hvis det er muligt.

Læs mere om kompliceret urinvejsinfektion på sundhed.dk